CIP blev etableret i 2012, og selskabet er i dag verdens største fondsforvalter på området for grønne infrastrukturprojekter indenfor energisektoren, og førende indenfor offshore vind. De fonde som CIP administrerer, fokuserer på investeringer i offshore- og onshore vind, solceller, biomasse, affaldsenergi, transmission, lagring og PtX.
Du kan læse mere på cip.com
Ønsket om at anlægge ét solcelleanlæg ved Hesselballe skal ses i lyset af planlægningen for de såkaldte PtX-anlæg (Power-to-X) til fremstilling af grønne brændstoffer. PtX er en lagrings- og konverteringsteknologi, der betragtes som det næste skridt indenfor vedvarende energiformer.
Anlæggene kører udelukkende på basis af elektricitet fra vedvarende energikilder. Anlæggene vil være i stand til at køre fleksibelt med en svingende produktionsintensitet, og kan dermed indrette sig efter mængden af tilgængelig grøn elektricitet. Når produktionen fra vedvarende energikilder er på sit højeste, kan anlægget geare op og elektriciteten omdannes og lagres i form af f.eks. brint og ammoniak.