Naturhensyn og indpasning i landskabet

Solceller på en mark oppefra

Ved design af anlægget vil der blive udarbejdet en projekt- og landskabsplan, som tager udgangspunkt i de stedlige forhold. Eksisterende beplantning vil blive udnyttet, småbiotoper og mergelgrave vil blive bevaret, og hvis der er højtliggende områder, vil de friholdes for solpaneler.

Arealet vil blive drevet ekstensivt med vedvarende kløvergræs, og der vil ikke blive anvendt pesticider på arealet. Ekstensivt drevne græsarealer, der ikke ompløjes, eliminerer udvaskning af nitrat og øger bindingen af kulstof i jorden.  

Afskærmende beplantning rundt om anlægget

Anlægget vil blive omkranset og afskærmet af en randbeplantning bestående af en blanding af træer og buske kombineret med lav busk- og bundbeplantning.

Beplantningen har to funktioner, dels reducere anlæggets synlighed, dels danne føde- og rasteområde for dyr og fugle.

Beplantningen etableres som et 5-10 meter bredt levende hegn, og holdes i udvokset tilstand i en højde på minimum 2 meter over solcellepanelernes totalhøjde.

Solceller på en mark