Vedvarende energi i Hedensted Kommune

Byrådet har besluttet, at Hedensted Kommune skal følge de nationale klimamålsætninger om reduktion af CO2. Det indebærer at udledningen af CO2 skal reduceres med 70 procent inden 2030, og i 2050 skal Hedensted Kommune være klimaneutral. 

For at sikre udbygningen af en bæredygtig energiproduktion har Hedensted Kommune udarbejdet en Strategisk Energiplan.


Strategisk energiplan

Den strategiske energiplan fastlægger principperne og retningslinjer, som skal sikre en hensigtsmæssig placering, udformning og afskærmning af store solenergianlæg;

  • Der er udpeget områder, hvor der kan placeres større solcelleanlæg - samt områder hvor det ikke er muligt​ 

  • Nye solcelleanlæg skal placeres med en afstand til boliger på 200 meter, medmindre der indgås aftaler om medejerskab eller erstatning​ 

  • Anlægget skal afskærmes af beplantning og indrettes med hensyntagen til faunaens passage og biodiversitet, herunder fremme af biodiversitet og landskabelige hensyn, baseret på en konkret landskabelig vurdering

  • Retningslinjerne tilsiger inddragelse og dialog med naboerne til anlægget​

Find den strategiske energiplan her
Solceller på en mark i solskin