Dine rettigheder som nabo

Engområde

Store energianlæg kan give anledning til bekymring. Vores udgangspunkt er at samarbejde og finde løsninger med naboer og beboere i lokalområdet. Det kan være aftaler om afstand fra anlæg til beboelse, friholdelse af arealer, beplantning, mageskifte af arealer eller aftale om økonomisk kompensation, hvis man bor mindre end 200 meter fra anlægget. 

Yderligere giver VE-loven beboere i nærområdet mulighed for at søge om værditabsordning, salgsoption og VE-bonus. VE-loven har til formål at fremme vedvarende energi og bidrage til lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen af VE-anlæg.  

Naboer til solcelleanlægget kan ansøge værditabsordningen. Hvis taksationsmyndigheden vurderer, at ejendommen har mistet 1% eller mere af værdien grundet solcelleanlæggets placering, vil projektet være forpligtet til at betale for værditabet. 

Naboer som bor i afstand af 200 meter eller mindre til solcelleanlægget kan søge om salgsoptionsordningen. Hvis ejendommen mister 1% eller mere af dens værdi grundet solcelleanlæggets placering, kan der gøres brug af salgsoptionen. 

Naboer som bor i en afstand af 200 meter eller mindre til solcelleanlægget vil kunne ansøge om VE-bonusordningen som udbetales årligt. Jf. regeringens nye klimaplan vil satsen for VE-bonus stige med 50%. Satserne træder i kraft fra 2024.

Det årlige beløb afhænger af anlæggets produktion og markedsprisen på strøm (spotprisen). Baseret på 2023 spotprisen og anlæggets forventede produktions vil ordningen have givet en skattefri betaling på 5.500 kr. Med de nye satser vil dette beløb være 8.500 kr.

Information om ordninger kan findes på Energistyrelsens hjemmeside